Velkommen til Dyrlægehuset Brøndbyøster – din lokale dyrlæge i Brøndbyøster Landsby

Dyrlægehuset Brøndbyøster er en moderne dyrlægeklinik beliggende i Brøndbyøster Landsby, fyldt med god atmosfære til dig og dit kæledyr.

Vores ambition er at tilbyde den bedste behandling til dit kæledyr – om det er hund, kat eller mindre kæledyr som kanin og marsvin. I klinikken har vi alt det udstyr der skal til for at behandle og diagnosticere medicinske og kirurgiske sygdomme hos vores kæledyr.

Lidt om klinikken

I Dyrlægehuset Brøndbyøster har vi masser af plads. Derfor har vi indrettet to venteværelser – et til dig som kommer med din kat eller gnaver, og et separat venteværelse til dig som kommer med din hund. Vi har taget dette valg fordi vi er godkendt som guldcertificeret Cat Friendly Clinic “kattevenlig klinik”. Det betyder, at der arbejdes ud fra særlige hensyn til kattenes trivsel på klinikken så de ikke udsættes for unødig stress fra personale og andre kæledyr. Personalet er uddannet i optimal kattevenlig håndtering under behandling og indlæggelse og vi har specialdesignede bure til at imødekomme dette behov for vores kattepatienter.

Udover en imødekommende reception og stressnedsættende venteværelser har vi to store lyse konsultationsrum, et stort operationsrum med digital tandrøntgen, et billeddiagnostisk lokale indrettet med det bedste røntgenanlæg og ultralydsscanner på markedet. Vi har egne blodprøveanalysemaskiner hvilket betyder, at vi får svar på dit kæledyrs blodprøve indenfor 30 minutter. Det sikrer en hurtig diagnosticering og igangsætning af eventuel behandling. Eget røntgenrum gør det muligt for os at tjekke for led –og knoglelidelser men også for akutte skader og indtagelser af legetøj eller knogler.

Dyrlæge Henriette Petersson er ejer og stifter af klinikken, og har de sidste 8 år af hendes karriere beskæftiget sig særligt med kirurgi, tandlidelser hos hunde, katte og gnavere, samt medicinsk udredning. Henriette har en særlig interesse i at ”jagte” den rette diagnose og tilpasse behandlingen særligt til dit kæledyr. Det betyder også at der ikke er noget samlebåndsarbejde på klinikken – enhver patient får sin helt egen individuelle behandling og rådgivning.

Henriette og hendes team er specialiserede indenfor tandlidelser og kirurgi, og er desuden i gang med yderligere efteruddannelse indenfor hunde -og katte kirurgi. Endvidere har Henriette en stor passion for hudlidelser og allergi hvorfor du kan finde hjælp hos hende med selv de sværere hudpatienter.

Du skal vælge Dyrlægehuset Brøndbyøster fordi vi går ekstra langt for dit kæledyr, og vi går ikke på kompromis med kvaliteten i vores arbejde. Hos os vil du altid gå herfra med udførlig behandling og vejledning omkring netop dit kæledyrs pleje. 

Besøg Dyrlægehuset Brøndbyøster

Er dit kæledyr opereret i ugen har du mulighed for at få hjælp ved at kontakte vores email inden kl. 12.00 lørdag og søndag, så vil dine spørgsmål blive besvaret her eller du vil blive ringet op af én dyrlæge. Send mail til: info@dyr-brondbyoster.dk

Udenfor normal åbningstid henviser vi egne patienter til Anicura Kbh Dyrehospital, Poppelstykket 11.

Mandag
8.00 - 17.00
Tirsdag
8.00 - 17.00
Onsdag
8.00 - 17.00
Torsdag
8.00 - 17.00
Fredag
8.00 - 16.00

Fra kl.  7.00 - 8.00 tilbydes efter aftale attraktive "før arbejde konsultationer" til dig, der gerne vil til dyrlægen inden du selv skal på arbejde.