BOAS – Brachiocephalic obstruktiv luftvejs syndrom
”Brachiocephalisk syndrome” er en betegnelse for en række lidelser, som relaterer sig til luftvejene hos en række hunderacer. Det især hunderacer, som over en årrække, er avlet til at have et kortere snudeskaft. Det ses ofte hos de Franske Bulldogs, Engelske Bulldogs, Mops, Old English Bulldogs men også de mindre selskabshunde såsom Shih tzu, Cavalier King Charles, Pekingeser og Boston Terrier kan være ramt.
Sygdommen medfører bl.a. at tungen er for lang til snuden, næsebor bliver små og lukkede (stenotiske), den bløde gane i svælget er for stor og klapper ned i luftrøret. Symptomerne på Braciocephalt Syndrom kan være at hunden snorker, trækker vejret med åben mund, ”kløjs” i det, har omvendte nys hvor den bløde gane sætter sig ned i luftrøreret og laver en destinkt lyd. For at afhjælpe denne lidelse og give hunden en forbedret livskvalitet og en forlænget levetid, tilbyder vi hos Dyrlægehuset Brøndbyøster operation af den bløde gane og åbning af stenotiske (stramt lukkede) næsebord. Ganen forkortes således, at den ikke længere har samme mulighed for at sætte sig i luftrørskanalen og næseborene åbnes, således at luften bedre kan passere. Operationen er ofte vellykket hos især de lidt yngre hunde, som derved tidligt i livet får en markant forbedret livskvalitet.
Inden en sådan operation kan planlægges aftaler vi en samtale med dig om dit kæledyr, så vi er sikre på, at operationen vil gavne dit kæledyr. Ring til os allerede idag og få en uforpligtende operationskonsultation, hvor vores dyrlæge Henriette Petersson, vil gennemgå operationsmulighederne for netop din hund.
Besøg Dyrlægehuset Brøndbyøster
Er dit kæledyr opereret i ugen har du mulighed for at få hjælp ved at kontakte vores email inden kl. 12.00 lørdag og søndag, så vil dine spørgsmål blive besvaret her eller du vil blive ringet op af én dyrlæge. Send mail til: info@dyr-brondbyoster.dk
Udenfor normal åbningstid henviser vi egne patienter til Anicura Kbh Dyrehospital, Poppelstykket 11.
Fra kl. 7.00 - 8.00 tilbydes efter aftale attraktive "før arbejde konsultationer" til dig, der gerne vil til dyrlægen inden du selv skal på arbejde.